Storbritanniens ETA: det nye trin, der overrasker mange

I årtier var det at tage til Storbritannien fra det europæiske fastland omtrent som at tage til Frankrig. Efter brexit er det ikke længere sådan, og landet har efterhånden bygget sit eget system med forhåndstilladelse for besøgende, der ikke skal have visum.

Hvad det er, og hvad det ikke er

Det er en elektronisk tilladelse knyttet til passet, ligesom den amerikanske eller den canadiske: man søger på nettet før rejsen, den har et gebyr og en gyldighedsperiode, og den er hverken et visum eller en garanti for indrejse.

Det, der betyder noget, er ikke navnet på ordningen, det er den ændrede vane: mellem at købe billetten og gå om bord ligger der nu et trin mere.

Hvad man tjekker før hver rejse

1. Om lige netop dit tilfælde kræver tilladelsen, alt efter statsborgerskab og rejsens formål.
2. Med hvilket dokument man kan rejse ind, for nationalt id-kort gælder ikke længere for alle som før.
3. Om din tilladelse stadig er gyldig og knyttet til det pas, du skal bruge.
4. Om din rute mellemlander i eller går gennem britisk område, uden at du forlader lufthavnen.

Det andet punkt vildleder flest, for i årevis rakte id-kortet for rejsende fra unionen, og den vane sidder stadig i mange hoveder.

Irland er ikke det samme

Republikken Irland hører ikke til Storbritannien og har sine egne indrejseregler. Og grænsen mellem Nordirland og republikken krydser man ad landevejen uden synlig kontrol, hvilket ikke betyder, at reglerne holder op med at gælde.

Med telefonen sker det samme ved den grænse, og der ses det på regningen: roaming i Storbritannien.

Det, brexit ændrede, er ikke kun køen i lufthavnen: det er, at der nu findes trin, som ikke fandtes før.